ALT KAN SAM L E S IGEN

Klokken er 20.17. Udenfor er det bælgravende mørkt, og jeg har netop læst Daniel Boysens Berlin-digte igennem for tredje gang. Daniel Boysen er for tiden, februar 2015, på skriveophold i netop Berlin, hvor han skriver på en ny roman. Dog er der også kommet en række digte ud gennem fingrene, som står til snarlig udgivelse i privattryk, dvs. uden forlag og i begrænset eksemplarer. Og jeg har været så heldig at få fingrene i et af disse blot 35 af slagsen.

ALT KAN SAM L E S IGEN er med rette betegnet som “Berlin-digte” – det er en rejsebeskrivelse, men selvom digtene er skrevet i og om de berlinske gader og monumenter, så er de langt begrænset til dem. Digtene er højtflyvende og filosofiske såvel som jordnære og hverdagsbetonet.

I samlingen følger vi jeg’et, som rejser fra kæresten, familien og venner for netop at tage på skriveophold i Berlin. Det er således en forholdvis selvbiografisk digtsamling, som jeg her har fået i hænderne. Og det klæder samlingen. Sproget er både poetisk, ironisk og alvorligt, alt på een gang. I et uddrag fra samlingens første digt lyder det eksempelvis således:

der falder en skæv regn
gennem paris og berlin –

fra ét tag til et andet
samler prikkerne sig

du står tilbage på perronen

toget laver bølger i jernet
der er en sang i rystelserne

|| se, hvor jeg danser
jeg er jo skind og ben ||

Efter min mening er de nederste to strofer, til trods for at det er samlingens første tekst, de stærkeste i værket. Daniel Boysen beskriver således sin udrejse fra Aarhus utroligt poetisk og rammende på een og samme tid. Digtene bærer præg af at være skrevet på uhyrlig kort tid, hvilket dog slet ikke skæmmer samlingen, tværtimod. Boysens digte er alle skrevet i samme sproglige tone, og det er gjort med sikker hånd.

At rejse til netop Berlin giver utrolig god mening, hvis man vil skrive og blive inspireret til at skrive. Berlin er nemlig een af de europæiske hovedstæder, som har haft splittelsen og melankolien helt inde på kroppen af de enkelte borgere i byen. Og uden at vi skal gå ind i en større historisk redegørelse for anden verdenskrig og den kolde krig, så skal man have netop denne splittelse in mente, når man sætter sig for at læse ALT KAN SAM L E S IGEN. I samlingen lyder det blandt andet:

Nogle æder et hul gennem verden
alt kan vendes på hovedet

alt kan samles
i et kollapset system

je suis un optimiste

Alt kan samles igen. Det er ikke bare titlen, det er digtsamlingens hovedtema. Idéen fortsætter Daniel Boysen i et senere digt, hvor han filosoferer over, at hvad nu hvis alt kan samles;

fra mellemøsten, til rusland, til
vesten; opløser grænser

i vindueskarmen

– –

fra det lette, til det tunge, til
nye systemer et sted i berlin

Trods digtenes ofte sparsomme ord, så findes der bag linjerne dybe og sågar eksistentielle overvejelser. Hvordan er det at være fremmed i en by, som ligeså godt kunne ha’ været Aarhus eller Tjæreborg? Dét at være fremmed er blot en midlertidig stilstand. Alt ændrer sig hele tiden, og samlingen konkluderer afsluttende, at det jo bare er livet, ikke en fantasi.

Daniel Boysen har tidligere udgivet Forudsat, at du har lyst til at fortætte (roman, 2013) og Efterhånden blot dages genklang (noveller, 2013). ALT KAN SAM L E S IGEN udkommer d. 1. marts 2015, og bliver, i første omgang, blot trykt i 35 eksemplarer.