søndag den 10. december 2017

Bevægelse styrker undervisningen

Eleverne bliver bedre til at lære, når de bevæger sig i løbet af skoledagen. Det viser forskningen. Samtidig styrker bevægelse elevernes motivation, sammenhold og sundhed. Aktivitetspiloterne tilbyder skolen en samlet løsning, hvor I får inspiration til en ny og anderledes hverdag med bevægelse.

Flere undersøgelser viser, at 2 år efter skolereformens implementering savner mange elever stadig bevægelse i skoledagen. Måske er I allerede godt i gang, men måske kan I bruge ny inspiration til at komme videre. Det kan især være en udfordring at holde gang i bevægelsen, når det bliver koldt og vådt udenfor.   Her kan Aktivitetspiloterne give inspiration til, hvordan lærere og pædagoger enkelt og let kan få eleverne i bevægelse i klasselokalet og samtidig understøtte de faglige mål. Vores bevægelsesaktiviteter tager udgangspunkt i den nyeste forskning i sammenhængen mellem bevægelse og styrket læring.

Det tilbyder vi

Vi tager udgangspunkt i skolens ønsker og behov, giver lærerne input til, hvorfor og hvordan bevægelse styrker undervisningen, vi deltager aktivt i klasserne med praktiske aktiviteter, og vi tilbyder kataloger med aktiviteter, der er målrettet indskoling, mellemtrin og udskoling i en række forskellige fag.

Lærerworkshops

Inspirationsworkshop Workshoppen er en oplagt mulighed for at samle skolens lærere og pædagoger til en spændende og inspirerende oplevelse. Deltagerne prøver flere af vores fysiske aktiviteter, der understøtter den faglige undervisning, samt pauseaktiviteter, der kan give et friskt pust til undervisningen. På baggrund af den nyeste forskning på området giver vi et indblik i, hvorfor, hvornår og hvordan fysisk aktivitet kan styrke elevernes indlæring. 

Bevægelse i klassen

Kompetente aktivitetspiloter giver lærerne en enestående mulighed for at komme godt i gang med bevægelse i klassen sammen med eleverne. Vi har en indledende dialog med læreren, så vi kan tilpasse lektionens program til de faglige mål. Vi gennemfører både faglige aktiviteter og sjove bevægelsespauser, som kan indgå i den understøttende undervisning. Læs hvad Dagbladet skrev efter vores besøg på Nordskovskolen i Haslev her. 
Dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Der er lavet rigtig meget forskning på området fysisk aktivitet og læring, og på baggrund af forskningsresultaterne kan det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. I Danmark gik Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF) og idrættens organisationer sammen om at holde en konsensuskonference, som i oktober 2011 skulle fastslå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring. Forskere fra Danmark og Sverige blev inviteret til at sammenfatte den internationale forskning på området, hvorefter det entydigt blev slået fast at  der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.

En halv fantasy

Lige siden starten af halvfemserne, har fantasygenren været ekstremt populær, ikke mindst blandt børn og unge. Af de fantastiske genrer (fan...