Pigen i den røde kjole – forsiden – smider om sig med ejendele og karaktertræk. Hvor andre erkendelsesprocesser i andre bøger ofte dynger personerne til med modenhed og visdom, går hun ud på gaden og taber sin mødom, sin pung, sin retfærdighedssans og sidste sok. Det går ikke stille for sig. ” … da du gir en mand en blodtud/ i din rus / fordi du vil synge karaoke/ og han er gadesanger “; og byvandringen orkestreres af sydende, superlevende bykulisser.
“bilerne danser
med farveladefarver og cykellygter
og du griner
imens du følger strømmen”
med farveladefarver og cykellygter
og du griner
imens du følger strømmen”
Indtil pigen i den røde kjole, nu uden nerver, stemme, BH eller andre “ejendele”, fra sit symbolske overblik fra toppen af Rundetårn ser ned på gaden, på resterne af det hun før var bange for.
Digtene starter midt inde i autentiske bymiljøer. Alle sanser bringes i spil og jegets tanker integreres fint i omgivelserne. Beskrivelserne af byens liv er ofte charmerende og overbevisende fri for turistbrochuresprog. F. eks. teksten Nyhavn. Første vante: Folk ” fugter alle sammen deres læber/ og løber ligeud/ iført deres flyverdragter og rejsekort”. Baggrunden er “[…]mågernes vingeslag/ og de sultne turisters kameraklik” – og hovedpersonen har mistet sin vante, men vil gerne blive hængende selvom fingrene er blå. Andre steder “Hyler Istedgade i stilheden” i “lugten fra endnu en lunken pølsevogn” og jeg´et møder sin “fortid / i reflektionen af junkiernes pis/ en sen aften.”
Der er ikke sorteret i indtrykkene. Måger, turister og junkier træder ind. Ejendele og karaktertræk går tabt. Punktnedslagene i byens rum understreger, at tabet af en adresse kan være ligeså væsentlig som tabet en sko eller det store overblik. De mistede ting har ikke nogen indbyrdes rangliste. Til gengæld er de enkelte tekster dybt forankret i nuet. Lige som kvinden i rødt, der ser sig tilbage over skulderen fra sin udsatte position på en københavnsk indfaldsvej. På vej fra et nu til et andet.
Bogen viser ofte fin sproglig veloplagthed. Som f.eks. :
” I stedet / sender lyden fra tomme flasker / tsunamier af uhygge gennem din krop”
“Du falder så kludedukkeagtigt på knæ / ved kantstenen”
“.. mærke livet/ ruske i dit skelet / for du er din egne globus ”
“i sekunderne / hvor den røde mand lyser / og Store Kongensgade kan trække vejret”.
Man får lyst til selv at gå ud i det offentlige rum og finde sine egne koordinater. For til sidst , efter at det overflødige gods er smidt væk, at konstatere at
“du ånder lettet op
med en puls
der ikke er ved at slå dig ihjel
for du ser ned på gaden
på resterne
af hvad du før var bange for
og jeg nikker med et smil “
med en puls
der ikke er ved at slå dig ihjel
for du ser ned på gaden
på resterne
af hvad du før var bange for
og jeg nikker med et smil “
Ingen kommentarer:
Send en kommentar