Alt forandres

Det er ikke så tit, at jeg støder på novellesamlinger, men Joan Bach Ludvigsens Alt forandres var dog et kærkomment møde med genren, som jeg desværre, hvilket jeg kan se nu, har dyrket alt, alt for lidt.

Titlen, Alt forandres, er meget sigende for værket. Samlingens fokuspunkt er netop forandringerne, som også selve livet kredser om. Forandringer er nemlig en lige så stor del af livet, som kærlighed og ilt. De sker nemlig hele tiden, om man vil dem eller ej. De kan være store og små, det kan været mødet mellem mennesker eller regulære samfundsændringer. Alt mellem himmel og jord.

Joan Bach Ludvigsen har i dette værk nøgternt og minimalistisk søgt at skrive en række hverdagsnoveller om livets ustandselige omskiftelighed, hvilket til tider er lykkedes ganske eminent.

Værket består af 14 minimalistiske noveller fordelt på omtrendt 100 skrevne sider, så, ja, de er bestemt ikke af den længste slags, men til gengæld er de skrevet i et letlevende sprog, som er en fornøjelse at læse. Stærkest i erindringen står umiddelbart novellen Nye naboer, som i alt sin enkelthed – hvis man overhovedet kan formindske en plotlinje så groft, som jeg gør her – handler om en flytningelejrers ankomst til en mindre by i udkantdanmark. Selvsagt er modsætningerne store mellem de postive og negative stemte indbyggere i lokalsamfundet.

Joan Bach Ludvigsen formår med Alt forandres at beskrive et persongalleri, så man tror på dem. Dialogerne er fine og afstemte, og miljøbeskrivelserne holdes langt hen af vejen til et minimum, så fantasien kan spille frit.

Vi bliver således præsenteret for alverdens hovedpersoner. Joan Bach Ludvigsen skriver om børn såvel som voksne af begge køn. Vi støder på en pige, som er på efterårsferie med sin veninde og dennes forældre, som måske nok skal skilles inden alt længe, og en kvinde som tror, at svarene på hendes usikkerhed ligger gemt i selvhjælpsbøger. I en af de mere underfundige noveller, Housewarming, skildres en mand, som er yderst mistænkelig ved sit succesfulde vennepars finpudsede facade – noget må stikke under, men hvad?

De fleste af novellerne er vedkommende, og de tager en forandringstematik og -dilemma op, som de fleste af os bliver nødt til at forholde os til. Dog har novellesamlingen også sine mere banale tekster. De er ikke nødvendigvis dårlige, men de står dog sværere i sammenligning med de øvrige tekster. Her mener jeg specielt, at novellen om Fastelavnsbollen, som kun er på to sider, sagtens kunne have haft noget mere guf på historien. Den bliver aldrig 100 procent vedkommende, hvilket er synd, da tematikken heri iøvrigt er spændende – kan man overhovedet retfærdiggøre et tyveri begået mod en institutionsbeboer?

Joan Bach Ludvigsen har med Alt forandres skåret et tværsnit ned gennem forandringsdanmark, hvor hun har formået at beskrive store som små, unge som gamle, og det er gjort med sikker hånd. Nu hvor vi nærmer os julen med små skridt, så er det velsagtens også på sin plads med en ønskeliste, og på min står ønsket om, at Joan Bach Ludvigsen ville give sig i kast med at skrive en roman i samme minimalistiske stil, som disse noveller indeholder. Det vil glæde mit læsehjerte.